lørdag den 14. marts 2009

Kageudstikker


Jeg har længe ledt efter denne tingest (udstikkerform) til at udstikke firkantede kager og til at holde på fyldet når man bygger op - Kaiser er fabrikatet og den kan indstilles på begge leder. Mindstemål 20 x 24 og maks. mål 38 x 46 cm, højde 6 cm. Klik på overskriften her og søg "kaiser backrahmen"

Anes bryllupskage




120 gæster og kagen skulle bruges til eftermiddagsreceptionen.

Her er Anes bryllupskage - mandel- og chokoladebunde, jordbærmousse, friske jordbær og toblerone-creme. Denne gang prøvede jeg på øverste bund at lægge et lag smeltet crunch chokolade før marcipan og fondant, og det giver en lidt overraskende god smagsoplevelse.
Den lille runde kage foran er til "1 års bryllupsdagen".

Julie skal lige tjekke om det er rigtigt, at roserne kan spises.

Liv 18 år


Til kusine Livs 18 års fødselsdag lavede jeg denne kage, som vi gæster spiste i stedet for dessert.
Fondant'en drillede mig helt gevaldigt, fordi jeg havde glemt en eller anden ingrediens.

Masser af friske hindbær og friske jordbær er den fyldt med og da hun ikke er til mørk chokolade, lykkedes det at lave en lys chokolade-mousse. Det var lidt af en kamp at samle kagen med så meget mousse imellem bundene, men med husblas kom der styr på sagerne.
Bogstaverne er fondant viklet om grillspyd og sløjfen er lavet efter denne fremgangsmåde
Dannebrogsfarven er poppy red fra kagebutikken.

Lillesøsters bryllup



Lillesøster holdt bryllup i haven i septemer 2008 og mente at eftermiddagsreceptionen skulle bestå af kage. Det var mit første projekt og vi valgte Karolinebogens bryllupskage med passionsfrugt og mandelbunde. I stedet for at købe det hav af passionsfrugter, der stod i opskriften købte jeg kun 3 stk. og kørte igennem min saftpresse - det var rigeligt til den store kage.


På de 2 andre kager valgte vi hindbærmousse og toblerone-creme. Det er siden blevet en klassiker. Siden har jeg eksperimenteret og kommet tæt på tobleronesmag med en portion brændte mandler blandet med mørk nougat.
Fondantroserne er børstet med pearl white effektfarve - det giver en levende effekt.